Håndbold Minimix 6-8 år


Aldersgruppe: 6-8 år

Til sommeren 2026 starter vi håndboldtræning på Lisbjerg Skole for de yngste skolebørn – og vi glæder os helt vildt til at komme i gang! 


Er du vild med at lege tagfat, lege med bolde og bruge din krop? Så er håndbold måske lige noget for dig! Hos os handler det om at have det sjovt, lege og være en del af et fællesskab, hvor alle kan være med – uanset erfaring. 

 Hvad laver vi til træning? Vi spiller totalhåndbold, hvor alle er med i spillet. Træningen handler om: 

    • At få boldføling og lære at kaste, gribe og drible
    • At lege og konkurrere på en sjov og tryg måde 
    • At begejstre børnene, så de får lyst til at bevæge sig og komme igen 
    • At heppe, rose og hjælpe hinanden – fordi gode holdkammerater betyder alt


    Hos os er udvikling vigtigere end resultatet, og fællesskabet er altid i centrum. 


    Til forældre: Som udgangspunkt er vi to trænere der står for træningen hver torsdag. Men forældre er meget velkommen som hjælpere, heppere eller bare som trygge voksne på sidelinjen.


    Trænere:

    Camilla Christensen

    Anna Sophie Okkels

    Hvem er vi?

    • Camilla Christensen (mor til Rose i kommende 0.klasse) Jeg har selv spillet håndbold mange år og spiller stadig. jeg har tidligere erfaring med træning i totalhåndbold her i Lisbjerg og U11 i Lystrup – og glæder mig til at starte et nyt hold op.
    • Anna Sophie Okkels (mor til Oda, kommende 0.klasse) Jeg har spillet håndbold i mange år og faktisk spillet på det danske kvindelandshold i håndbold. Jeg har ikke erfaring med træning af de yngste, men glæder mig til at lave nogle sjove træninger.

    OBS: Der kan forekomme få aflysninger pga. arrangementer i Hallen. Aflysninger meldes ud via mail. Der vil være ferie i efterårsferien uge 42, Juleferie, Vinterferie uge 7, Påskeferie samt helligdage. Ferieperioden meldes ligeledes ud via mail.

    Sæson

    Hel sæson

    Uge 36/2026 - uge 17/2027


    Info
    Mandag 16:00 - 17:00
    Årgang: 2018 - 2020
    Håndbold
    Lisbjerg Skole - Hallen
    Tilmeldingen er åben
    2 / 18
    700,00 kr. pr. sæson